Brug af grill

Trods skiftende vejr er det efterhånden højsæson det meste af året, for at tænde op i grillen. Grillsæsonen er desværre årsag til mange udrykninger for brandvæsenet og flere brandskader på personer. Ulykkerne kan undgås ved at være påpasselig, når man tænder op og omgås grillen.

Ulykkerne opstår typisk ved, at grillen er placeret for tæt på materialer, der nemt kan brænde, ved forkert optænding, eller ved at aske og gløder ikke er slukket ordentligt, når de bliver smidt ud.

Undgå skader

  • Anbring grillen i god afstand fra materialer, der nemt kan brænde, som f.eks. stråtag, legehus, lyng og lign. Det kan være tilladt at grille på åbne altaner, men tjek ordensregler og vedtægter i din beboerforening, før du tænder.
  • Tænd grillen med en elektrisk grilltænder, papir eller optændingsblokke. Benyt aldrig benzin eller sprit til optænding.
  • Rester af gløder og aske skal opbevares i en beholder, som ikke kan brænde.
  • Grillen skal håndteres med omtanke, så hold særligt øje med små børn i nærheden af grillen og vis hensyn til naboer, der kan blive generet af røgen.
  • Husk vand til slukning, hvis ilden kommer ud af kontrol eller hvis nogen bliver forbrændt.

Hvis uheldet er ude skal du

  • Ringe til 1-1-2, hvis der opstår brand
  • Ved lettere forbrænding - skyl med køligt vand til smerterne er væk
  • Ved sværere forbrændinger - skyl med køligt vand og ring 1-1-2

VSBV.dk benytter cookies

For at give dig den bedst mulige brugeroplevelse, benytter vi cookies til at vores statistik. Du kan til hver en tid slette cookies igen.

OK