Skip til hoved indholdet

Viceberedskabsinspektør og indsatsleder søges til spændende stilling hvor fokus er rettet imod faglighed, udvikling og kvalitet

Oprettet 19 september 2022

Om jobbet

Vestsjællands Brandvæsen er et §60 selskab, ejet af Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Vi betjener samlet set 152.000 indbyggere og det gør vi med i alt 30 fuldtidsansatte, 190 deltidsansatte og 65 frivillige. Vi betjener vores borgere, virksomheder og ejerkommuner fra 11 brandstationer, 3 ø-beredskaber og 3 frivilligenheder og årligt alarmeres vi via vores døgnbemandede vagtcentral til ca. 1200 akutte opgaver.

Vores organisation består overordnet af tre afdelinger: Operativ afdeling, Myndighed & Forebyggelse og Sekretariat & Uddannelse.

I afdelingen Sekretariat og Uddannelse søger vi nu en kollega, som vil hjælpe os med vores vision, om at være en faglig stærk stab både internt og eksternt, samt fremme vores mission om at have fokus på samarbejde og udvikling og faglighed. Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi er villige til at vente på den helt rigtige kandidat.

En af Vestsjællands Brandvæsen mange sideaktiviteter er udbydelse af kurser, primært førstehjælps- og brandbekæmpelseskurser, hovedsageligt til vores ejerkommunes institutioner og administrative stabe.

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling som viceberedskabsinspektør på 37 timer ugentligt, til varetagelsen af drift og udvikling af vores eksterne kursusafdeling men i høj grad også fremme og udvikle fagligheden for vores mandskab i udrykningstjenesten.

Du vil også skulle indgå i indsatsledervagten, hvor du deler vagterne med de to øvrige indsatsledere i Kalundborg kommune. Indsatsledervagten består typisk af en uges varighed fra mandag til mandag. Deltagelse i indsatsledervagten i vores øvrige områder kan i et begrænset omfang også forekomme.

Stillingen hører organisatorisk under Sekretariat og Uddannelse, hvor du vil indgå i et team med fem kollegaer, som primært beskæftiger sig med administrativt arbejde. Du vil dog referere direkte til Områdelederen for Sekretariat og Uddannelse. Din daglige arbejdsplads vil som udgangspunkt være på brandstationen i Kalundborg, hvor brandvæsnets administration og døgnbemandede vagtcentral er placeret.

Alle byder ind med de kompetencer de har og det vil derfor også være sandsynligt at du vil indgå i opgaveløsningen af øvrige relevante opgaver, men det er vigtigt, at du ser dig selv som del af teamet, hvor vi forsøger at finde den bedst mulige løsning i fællesskab. I Vestsjællands Brandvæsen vægter vi også samarbejde på tværs af vores afdelingerne højt.
Mødeaktivitet og lignede kan i et begrænset omfang forekomme eftermiddage, aftener og weekender.

Dine arbejdsopgaver:

  • Administrere bookning af eksterne kurser og tilsikre løbende udvikling af bla. kursustilbud og undervisningsmaterialer.
  • Udvikle, planlægge og koordinere intern uddannelse for brandmænd, hold- og indsatsledere i samarbejde med andre beredskabsfaglige kollegaer.
  • Sparring med områdelederen for løbende udvikling af beredskabsfaglige projekter og tiltag.
  • Varetagelse af indsatsledervagten og indgå i den øvrige udrykningssammensætning.
  • Andre ad hoc-opgaver.

Din profil:

  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner, herunder solid menneskelig og social forståelse.
  • Gode IT-kompetencer.
  • Kørekort kat. B.
  • Serviceminded, og en høj grad af fleksibilitet, ansvarsfølelse, stabilitet og professionalisme.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.
  • Er omstillingsparat og har positiv tilgang til en uforudsigelig hverdag.
  • Er loyal, kan udvise empati samt være kompromissøgende.
  • En beredskabsfaglig baggrund, gerne med opdaterede indsatslederuddannelse alternativt som minimum holdleder, hvorefter du vil blive uddannet indsatsleder med uddannelsesstart til januar 2023.

Du vil naturligvis modtage den nødvendige oplæring, inden du skal virke selvstændigt i stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

For yderligere oplysninger kontaktes områdeleder, Morten Hansen, på tlf.nr.: 24 66 37 10.

Ansøgning

Motiveret ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt straffeattest sendes via digitalt ansøgningslink i dette stillingsopslag, så vi har den senest den 12. oktober 2022.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 25. oktober 2022.

Vi ser frem til at høre fra dig!

ANSØG HER