Regler om sikkerhedsafstande

Sankthans-bålet skal placeres i en afstand af mindst:

  • 30 meter fra bygninger med hårdt tag
  • 60 meter fra letantændelige marker
  • 200 meter fra stråtækte huse og andet let antændeligt materiale
  • I vindens retning skal afstandene være det dobbelte

Brug ALDRIG brandfarlige væsker til at tænde bålet

Undgå, at bålet udvikler sig til fare for personer og omgivelser, ved at følge disse forholdsregler:

  • Brug KUN egnet optændingsvæske – aldrig brandfarlige væsker som benzin eller sprit.
  • Blæser det kraftigt, må du ikke tænde bålet.
  • Inden du tænder, skal du sikre dig, at der ikke er dyr, der har gemt sig i bålet.
  • Hold særligt øje med små børn og kæledyr i nærheden af bålet.
  • Sørg for at bålet er helt slukket med vand, før du forlader det

Sådan bygger du et godt bål

  • Du skal huske, at du kun må tænde op, når ejeren af arealet, hvor bålet skal placeres har sagt OK.
  • Pas på miljøet og anvend kun rent træ. Lad være med at brænde trykimprægneret, malet træ eller affald.
  • Sørg for at det, du skal brænde af i bunken, er så tørt som muligt.
  • Tænk over at bunken, du bygger skal blive ved med at være stabil, så bålet ikke risikerer at vælte, mens det brænder.
  • Det inderste i bunken kan opbygges af en stak sammenkrøllet avispapir, tørt kvas og grene. Lav en opbygning, hvor mindre grene eller flækkede træstykker ligger, så de dækker over bålets kerne.

Værd at vide

Du skal ikke have tilladelse fra brandvæsenet, når du skal brænde sankthans-bål af. Du skal blot huske at overholde reglerne for afbrænding.