Skip til hoved indholdet

Køkken

I køkkenet er det særligt omkring komfuret, og hvad du bruger det til, at opmærksomheden skal henledes.

Hvis komfuret benyttes som en aflægningsplads til aviser, papirer og andet imens det ikke er i brug er dette en dårlig vane, set med brandfare øjne. Prøv at finde et andet sted at lægge tingene, da dyr, børn og glemsomhed kan være en rigtig dårlig kombination med brandbart materiale på kogepladerne.

Er du i gang med at lave mad, og der skulle opstå brand i gryden, vil det være hensigtsmæssigt at prøve at slukke branden med grydelåg, et tungt tæppe eller brandtæppe. For står du en dag med brand i olie, vil det kun forværre situationen betragteligt, hvis den blev forsøgt slukket med vand.  

Ved brand på komfuret antændes fedtet i emhætten let. Så hold emhætten ren og sluk for den, hvis du har brand på komfuret.