S!RENEN - Nyt mobilbaseret varslingsystem i Danmark
Oprettet 10 marts 2023S!RENEN er Danmarks mobilbaserede varslingssystem. Du kan fremover modtage en advarsel direkte på din mobiltelefon, hvis du befinder dig i et område, hvor I er mange mennesker, der er udsat for fare. S!RENEN har en genkendelig lyd og adskiller sig tydeligt fra f.eks. SMS’er.
STOP. LÆS. REAGÉR.
Hvis S!RENEN lyder på din mobil, skal du stoppe med det, du gør, læse anvisningerne på skærmen og handle derefter.
Advarslerne sendes via telemasterne. Du skal ikke selv gøre noget for at modtage signalet.
S!RENEN er et supplement til de eksisterende varslingskanaler. Myndighederne anvender en række kanaler for at varsle befolkningen. De øvrige kanaler er for eksempel de fysiske varslingssirener og beredskabsmeddelelser, du kan finde på DR’s og TV 2’s platforme.
Husk, at advarsler via S!RENEN kun udsendes, når der en akut krise eller katastrofe af livstruende karakter for et større antal mennesker, hvilket heldigvis er meget sjældent i Danmark.
Dog testes alle varslingssirenerne første onsdag i maj - det gælder også S!RENEN.
Få mere information på www.sirenen.dk
To get this in other languishes go to www.sirenen.dk
Seneste nyheder
-
Højt tørkeindeks
21. maj 2024 -
Brug af ukrudtsbrænder
21. maj 2024 -
Brug af Grill
21. maj 2024 -
Fyrværkeri 2023
27. december 2023 -
Varsel om forhøjet vandstand og storm (4)
20. december 2023