Naturbrande
Oprettet 04 april 2022Mange naturbrande dette forår
Foråret har budt på travlhed med naturbrande for beredskaberne, der ikke de sidste ti år har kørt så ofte til netop denne type hændelse.
Vestsjællands Brandvæsen opfordrer alle til at huske, at køligt forårsvejr og brunlige nuancer i naturen ikke udelukker brandfare.
Hos Danske Beredskaber følger man bl.a. nøje med i, hvor ofte de danske brandvæsner for tiden kører til naturbrand. For det har de nemlig ekstra travlt med.
Bjarne Nigaard, som er sekretariatschef hos Danske Beredskaber, forklarer: ”En lang periode med tørt vejr, kombineret med vind, og så det faktum, at vegetationen er tør, fordi planter, træer og buske endnu ikke for alvor er begyndt at trække væde op, betyder, at der faktisk er rigtig tørt i naturen. Det kan vi godt se i vores statistikker, hvor vi i marts i år har kørt dobbelt så mange gange som de forrige par år til naturbrande. Det er faktiske den travleste marts med naturbrande siden 2013. Og med to martsdage tilbage i kalenderen, så kan vi godt nå at sætte en kedelig ny rekord.”
Det er vigtigt, at vi kan hjælpes ad med at huske de samme gammelkendte forholdsregler, som også gælder en stegende hed, tør sommerdag. Åben ild og vildfarne cigaretskodder hører ikke til i blæst i en tør natur. Selv med lidt nedbør i en dags tid, så kan vinden hurtigt genskabe tør natur som før nedbøren.
Gode råd til at undgå brand i naturen er:
- Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild. Sådanne forbud fremgår ikke af denne hjemmeside
- Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
- Hold altid afstand til bevoksning
- Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
- Brug kun åben ild i stille vejr
- Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild
- Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand
- Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation
- Parker aldrig din bil i højt tørt vegetation
- Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude
Og ligeledes kan man se, hvor tør vegetationen er for tiden her: https://www.brs.dk/da/borger/forebyg-brand/brandfare.dk/underindeks/ (tryk på ’tørhed i vegetation’).
Seneste nyheder
-
Højt tørkeindeks
21. maj 2024 -
Brug af ukrudtsbrænder
21. maj 2024 -
Brug af Grill
21. maj 2024 -
Fyrværkeri 2023
27. december 2023 -
Varsel om forhøjet vandstand og storm (4)
20. december 2023