Oplag af gas i hjemmet
Oprettet 03 oktober 2022I denne tid bliver der delt rigtig mange gode erfaringer på kryds og tværs for at komme bedst muligt gennem en vinter med energikrise.
Hos Vestsjællands Brandvæsen gør vi hvad vi kan for at holde os opdateret på nye trends, så vi forhåbentlig kan guide med gode råd til hvordan vi også kommer sikkerhedsmæssigt og brandfrit godt gennem en vinter med energikrise.
Og i dette skriv handler det om oplag af gas i hjemmet.
Du må højst opbevare 40 kg gas i hjemmet, og ingen gasflaske må være større end 11 kg.
Hvis du opbevarer gas indenfor, skal der være mindst en dør eller et vindue, der kan åbnes til det fri
Flaskegas må IKKE opbevares i en kælder eller tæt på en rist eller et afløb.
Du kan sagtens opbevare din gasflaske udendørs i både sol, regn og sne.
Du har mulighed for at kombinere dine gasflasker på forskelligvis, da der kan være flere apparater i husstanden som bruger gas. Dog må den samlede mængde ikke overstige 3 flasker.
Ved 1 gasforbrugende apparat i boligen, må der være 1 flaske tilsluttet apparatet samt 1 reserveflaske.
Ved 2 gasforbrugende apparater i boligen må der være 1 flaske tilsluttet hvert apparatet samt 1 fælles reserveflaske.
Ved 3 gasforbrugende apparater i boligen må der være 1 flaske tilsluttet hvert apparatet. I denne situation må der ikke være en reserveflaske i boligen.
Hvis det er muligt, så tag altid regulatoren af efter brug af apparatet.
Hvis du kan lugte gas
Sørg for at få folk så langt væk, at der ikke længere lugter af gas.
Luk for gasflasken
Luft godt ud
Det er vigtigt ikke at bruge el-apparater eller ild hvis der lugter af gas.
Hvis der er tale om en alvorlig lækage så ring 112!
Seneste nyheder
-
Højt tørkeindeks
21. maj 2024 -
Brug af ukrudtsbrænder
21. maj 2024 -
Brug af Grill
21. maj 2024 -
Fyrværkeri 2023
27. december 2023 -
Varsel om forhøjet vandstand og storm (4)
20. december 2023