Skip til hoved indholdet

Skorstensbrand

Oprettet 12 oktober 2023

Bliv klogere på skorstensbrand

Årsagen til skorstensbrand skyldes, at skorstenen ofte pga. dårlig fyring og manglende vedligeholdelse soder til.

Brandbar sod dannes ved fast brændselsfyring, hvor der har været fyret med luftunderskud enten ved, at der reduceres for meget for lufttilførslen eller, at der fyres med for stor brændselsmængde.

Når der fyres på denne måde, opstår der en “ufuldstændig forbrænding”, hvor der ikke er ilt nok til, at forbrænde alle de brandbare gasser der frigives fra brændslet. De overskydende gasser trækker med røgen op i skorstenen, hvor disse aflejres i skorstenen som sod.

Når aflejringen af sod er tilstrækkelig stor på et tidspunkt, hvor der samtidig fyres med høj temperatur, eksempelvis som ved optænding, kan der således ske en antændelse af det brændbare sodlag, og så har man pludselig en regulær skorstensbrand.

  • Gode råd til korrekt fyring
  • Anbring aldrig noget brandbart på eller ved pejsen eller brændeovnen.
  • Aske skal anbringes i en beholder af ubrandbart materiale og må først tømmes når der ikke længere er gløder.
  • Benyt kun rent og tørt brænde
  • Til optænding skal bruges; papir, optændingsblokke eller lign.
  • Tilfør altid rigelige mængder luft ved optænding og under fyring
  • Luk for luften hvis der er brand i din skorsten
  • Forsøg aldrig at slukke en skorstensbrand med vand

Ring 1-1-2 ved skorstensbrand – tag imod brandvæsnet – anvis letteste vej til fyringsanlæg, renselemme og skorsten.