Det er forbudt at affyre nødraketter for sjov og kan blive meget dyrt for dem der gør det.
Ligger man inde med nødraketter der er blevet for gamle, kan de afleveres til politiet.
Ønsker man at se hvordan affyring af nødraketter sker, kan man med fordel f.eks. gå sammen i sejlklubben og arrangere en aften hvor det sker under ordnede forhold. Det kræver en tilladelse fra Vestsjællands Brandvæsen for at affyre nødraketterne i Holbæk, Kalundborg eller Odsherred kommuner.
Ansøgningen skal indeholde:
- Præcis tidspunkt for affyring
- Præcis sted for affyring
- Antal af nødraketter der affyres
- Navn og telefonnummer til kontaktperson
Ansøgningen skal sendes til vsbv@vsbv.dk
Vestsjællands Brandvæsen vil i forbindelse med tilladelsen orientere JRCC (søværnet) og politiet.