Missionen for Vestsjællands Brandvæsens er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.
Visionen er at være et synligt borgernært beredskab, hvor det forebyggende arbejde og den beredskabsmæssige indsats skaber størst mulig tryghed og sikkerhed for borgere, virksomheder og kommuner i lokalområderne.
Kerneværdier skal kunne genspejles i alt, hvad vi gør – både internt i organisationen og eksternt. Vores værdier er et bærende fundament for vores beslutninger og vores måde at arbejde sammen på.
Kerneværdierne i Vestsjællands Brandvæsen er sammenfattet til et adfærdskodeks med det mundrette navn ”BÅTT”, der står for beslutsomhed, åbenhed, tillid og tryghed.